Amstrup Skilte: Meget mere end skilte
Skilte og skiltning er efterhånden et meget vidt begreb. De kan være store, prangende og lysende bogstaver på toppen af et højhus eller enkle metalplader opsat i vejkryds for at markere retningen til nærliggende byer.
Skilte kan bruges i reklameøjemed eller for at kommunikere information i det offentlige rum. Færdselstavler er også skilte, og på byggepladser er der lovkrav om skilte med informationer om sikkerhed og involverede parter.
Skilte til alle formål
Der er kort sagt mange situationer, hvor der kan være brug for ét eller flere skilte – og Amstrup Skilte i Fredericia er i stand til at levere et stort udvalg.
Firmaet blev stiftet i 2006 og fokuserede indledningsvist på facadeskilte og foliearbejde. Efterhånden har virksomheden udvidet med mange andre specialer inden for kommunikationsdesign og grafisk design.
I dag leverer Amstrup Skilte udvendig, indvendig og digital skiltning til alle formål. Du kan derfor få udendørs skiltning, som foruden facadeskilte, udhængsskilte, reklamebannere og anden skiltning i reklameøjemed omfatter byggepladsskilte, vinduesfoliering og solfilm.
Nyere former for skiltning
Bannere kan karakteriseres som transportable skilte, der er særligt egnede til brug ved events som messer eller udstillinger. De kan have størrelser helt op til 200 m2 eller mere, være fremstillet af PVC eller stof, og de kan fastgøres med flere metoder.
En særlig form for skiltning er asfaltreklamen, hvor “skiltet” ikke hænger lodret på facaden eller som udhængsskilt. I stedet består skiltningen af asfaltfolie, der påsættes eller fastbrændes til fortov eller gade. Samme princip anvendes indendørs til f.eks. vejvisning eller sikkerhedslinjer.
Både asfaltlinjer udenfor og gulvlinjer indendørs blev eksempelvis anvendt i stort omfang under COVID-19 til at minde folk om at holde afstand.
Lokalt og socialt engagement
Amstrup Skilte laver også andet end skilte. Virksomheden lægger vægt på at indgå i lokalsamfundet bl.a. med sponsorater og samarbejde med lokale sportsklubber og kulturinstitutioner.
Besøg amstrupskilte.dk, og læs mere – ikke kun om firmaets faglige ydelser, men også om deres tiltag i lokalsamfundet. Amstrup Skilte har gennem årene udlært 10 skilteteknikerelever, en grafisk tekniker og en kontorelev, og virksomheden samarbejder med Fredericias skoler og med FGU.
En særlig specialitet hos Amstrup Skilte er Leg & Læring-konceptet, som tager udgangspunkt i, at leg og læring ikke er adskilte begreber. Heri indgår en række tiltag, der sigter mod at gøre undervisningens fysiske rammer mere inspirerende, udviklende og fornøjelige. Det sker f.eks. ved hjælp af skiltefirmaets virkemidler som dør- og gulvfolie, spejlplader, læringstavler med tal og bogstaver og meget mere.